Jobopslag

Projektsupporter

Projektsupporter

Projektsupporter søges

Vi har fortsat travlt hos ENELCO og vi søger derfor en projektsupporter til at hjælpe vores projektledere med at løse de mange opgaver vi løser for alle vores gode kunder. Du vil blive en del af et meget velfungerende team, der består af to ejere, fire overmontører samt vores bogholder. Derudover har vi et stort antal udførende elektrikere, lærlinge samt en smed og en radiomekaniker, der sørger for at løse opgaverne hos kunderne. Samspillet med alle virksomhedens medarbejdere og kunder bliver en vigtig del af din nye dagligdag.

Arbejdsopgaver

  • Udarbejdelse af kvalitetssikring samt drift og vedligeholdelses dokumentation på byggesager.
  • Beregning af mer/ mindreydelser på byggesager.
  • Kontakt med kunderne samt udarbejdelse af mindre tilbud.
  • Vedligeholdelse af tavledokumentation.
  • Udarbejdelse af arbejdstegninger samt as build dokumentation.
  • Assistere vores elektrikere med at løse tekniske problemer samt søge hjælp hos leverandørerne.
  • Indkøb samt planlægning af leverancer.
  • Udarbejde labels/ skilte for opmærkning til vores elektrikere.
  • Planlægning og drift af serviceaftaler.
  • Være back/up for projektlederne

Kvalifikationer

  • Elektriker med nogle års erfaring eller måske elinstallatør eller tilsvarende.
  • Du er fagligt velfunderet og er nysgerrig på hvad der rører sig i branchen.
  • Du er udadvendt og kan lide at tale med både kunder og medarbejdere.
  • Du har erfaring med PC Schematic, blubeam, autocad eller lignende.
  • Du kan lide at have mange bolde i luften i en hektisk hverdag, hvor vi løser opgaverne når kunderne har brug for det.

Opgaverne

Vores opgaver er meget varierede. Og dækker alt fra ophængning af en lampe hos private, til større entrepriser, hvor vi står for afvikling af elprojektet. Vi løser også rigtig mange opgaver for vores kunder, hvor vi selv projekterer, og hvor vi kommer med de gode ideer til hvordan løsningen kan give bedst mulig gavn. Se gerne mere på vores hjemmeside.

Hvis du vil vide mere om jobbet, så kontakt elinstallatør Lars Sørensen tlf. 6035 2551 eller elinstallatør Jacob Svendsen tlf. 6035 2550. Skriftlig ansøgning bedes sendt på info@enelco.dk inden d. 7/5-2021. Tiltrædelse efter nærmere aftale. Samtaler afholdes løbende.

Om ENELCO

Vi er et moderne elfirma med rødder tilbage til 1921. Vi er lige pt ca. 50-55 medarbejdere, hvoraf en del har været hos os i rigtig mange år. Vores motto er: “vi løser det” og vi er et firma med orden i tingene og en stabil økonomi. Virksomheden er ejerledet og begge ejere deltager i den daglige drift af virksomheden.

Send en mail for yderligere information