Er du vores nye overmontør?

Er du vores nye overmontør?

Er du vores nye overmontør?

Som overmontør i ENELCO bliver du en del af et meget velfungerende team, der består af to ejere, tre overmontører og vores bogholderi.

Du bliver også kollega til en masse dygtige elektrikere, lærlinge, en smed og en radiomekaniker, der sørger for at løse opgaverne hos vores mange kunder. Samspillet med alle virksomhedens medarbejdere og kunder bliver en vigtig del af din nye dagligdag.

Du er:

  • uddannet el-installatør eller har en lignende videregående uddannelse.
  • fagligt velfunderet og har nogle års erfaring fra et lignende job.
  • god til at tænke i helheder og at lede situationsbestemt.

Du kan lide:

  • at tale med både kunder og medarbejdere.
  • at have mange bolde i luften i en spændende og udfordrende hverdag, hvor vi løser opgaverne, når kunderne har brug for det.
  • at holde dig opdateret på, hvad der rører sig i branchen

Jobbet:

Vores opgaver er meget varierede og dækker alt fra ophængning af lamper hos private til større entrepriser. Vi løser også mange opgaver for vores kunder, hvor vi selv projekterer og rådgiver, så vi kan finde den mest gavnlige løsning.

I dit arbejde skal du:

  • stå for ledelse, afvikling og planlægning af opgaver hos kunderne.
  • lave opsøgende arbejde
  • kalkulere projekter (vi bruger Kalkia, så det er en fordel, men ikke et krav, at kende til det).
  • projektere el-installationer, svagstrømsanlæg, belysningsanlæg m.m.
  • efterkalkulere projekter – og rettidigt fakturere de opgaver, du har ansvaret for

Interesseret? Send din ansøgning til: info@enelco.dk Senest fredag 23/8-2019.

Tiltrædelse efter aftale.

 Hvis du vil vide mere om jobbet, så kontakt el-installatør Lars Sørensen, tlf. 60 35 25 51 eller el-installatør Jacob Svendsen, tlf. 60 35 25 50.

 

Om ENELCO

Vi er et moderne el-firma med rødder tilbage til 1921. Vi er lige p.t. ca. 40 medarbejdere, hvoraf en del har været hos os i rigtig mange år. Vores motto er: “Vi løser det” og vi er et firma med orden i tingene og en stabil økonomi. Virksomheden er ejerledet og begge ejere deltager i den daglige drift af virksomheden.